Pædagogisk leder Karina Bech Nielsen, tlf.: + 45 20 58 8372, mail: knnl@frederikshavn.dk
Børnehuset Troldehøj er en institution som består af én vuggestuegruppe og to børnehavegrupper, hvor vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på stærke fællesskaber, trivsel, læring og udvikling for alle børn.
Vi ser os selv som ét samlet hus, hvor pædagogisk personale på tværs af stuerne samarbejder tæt for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Det betyder, at børnene gradvist opbygger relationer til alle husets voksne, hvilket understøtter tryghed, genkendelighed og kontinuitet gennem hele deres dagtilbudsliv.
En vigtig del af vores praksis er at skabe gode og trygge overgange mellem institutionens forskellige læringsmiljøer. Vi arbejder målrettet med overgangen fra vuggestue til børnehave, hvor der lægges vægt på relationsdannelse, kendte rutiner og et tæt samarbejde mellem stuerne, så barnet oplever en sammenhængende overgang.
Vi arbejder med KVALID som et fælles kvalitetsudviklende redskab, der understøtter vores refleksion over den pædagogiske praksis og bidrager til at sikre høj kvalitet i dagtilbuddet. Derudover tager vores pædagogiske tilgang afsæt i Bo Hejlskovs principper om Low Arousal, som alle medarbejdere i huset har et fælles kendskab til. Dette bidrager til et fælles børnesyn og en ensartet pædagogisk praksis, hvor vi møder børnene med anerkendelse, forståelse og blik for deres individuelle forudsætninger.
Efter juleferien etableres vores kommende skolegruppe, Junior Trolde, for de ældste børnehavebørn. Gruppen mødes 1-2 gange ugentligt og deltager i aktiviteter, der understøtter børnenes skoleparathed, Selvhjulpenhed, sociale kompetencer og deltagelsesmuligheder i nye fællesskaber. Som en del af forløbet har vi et tæt samarbejde med skolen for at skabe en tryg og sammenhængende overgang til skolelivet.
Institutionen er fysisk integreret med skolen, og vores lokaler ligger i direkte tilknytning til både 0. klasse og SFO. Dette giver unikke muligheder for fælles aktiviteter, genkendelige læringsmiljøer og relationsdannelse på tværs af institution og skole. Det tætte samspil understøtter børnenes oplevelse af sammenhæng og bidrager til en tryg overgang fra dagtilbud til skole.
Troldepusserne (vuggestuen): 24 75 95 08
Troldehulen: 61 62 60 46
Troldereden: 20 22 78 62
Junior troldene: 24 78 10 41