Velkommen til Børnehuset Mælkevejen - vi glæder os til at møde jer...
Pædagogisk leder Therese Høyrup Jensen, tlf.: 98 45 50 74, mail: thhj@frederikshavn.dk
Børnehuset Mælkevejen er en moderne 0 - 6 års daginstitution på 1600 m2 beliggende tæt på Arena Nord og Nordstjerneskolen. Vores grupperum er indrettet med flere hyggelige kroge, der indbyder til leg og fællesskab i mindre grupper. Derudover har vi vores fællesområder hjerterummet, multirummet og værkstedet, som giver perfekte muligheder for sjov leg og læring. Vi har en stor, spændende og udfordrende legeplads, som særligt er for børnehavebørnene og 2 mindre legepladser, der tilgodeser børnene i vuggestuen.
Børnehaven er normeret til 100 børnehavebørn, som er fordelt på 4 børnegrupper: Kometerne, Kosmokatten, Skyerne og Måneuglerne.
Vuggestuen er normeret til 42 vuggestuebørn, som er fordelt på 2 børnegrupper: Solstrålerne og Stjernerne.
Personalet i Mælkevejen består af et team på ca. 35 kompetente, faglige, engagerede og omsorgsfulde medarbejdere. Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at hvert barn er unikt og har forskellige forudsætninger og forskelligt udgangspunkt for udvikling og trivsel. Vi arbejder ud fra børnesynet "børn gør det godt, hvis de kan". Vi mener, at alle har ret til at være en del af et fællesskab, og at alle børn er betydningsfulde. Vi voksne skaber rammerne for gode læringsmiljøer gennem en positiv og anerkendende tilgang, hvor der er fokus på læring, udvikling, trivsel og dannelse. I Mælkevejen møder barnet kompetente og nærværende voksne, som alle har hjertet på rette sted. Vi ønsker, at Mælkevejen skal være et trygt og inspirerende sted med læringsmiljøer, som er med til at skabe gode venskaber for livet.
Det er vigtigt for os, at vi i samarbejdet med jer forældre skaber en trygt og udviklende dagligdag for jeres barn.
Velkommen til Børnehuset Mælkevejen.
