Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven

Velkommen til børnehaven i Mælkevejen. Børnehaven består af 4 aldersintegrerede grupper - Kometerne, Kosmokatten, Skyerne og Måneuglerne.

Alle stuer består af hyggelige kroge, som er indrettet med forskellige læringsmiljøer ud fra børnenes interesser og behov. Desuden har vi 2 store gangarealer, som ligeledes er indrettet til leg og motorik. Vi har et stort værksted, hvor der er plads og rum til kreativ udfoldelse - og hvor der er plads til at arbejde videre på et projekt i en længere periode. Vi har et fantastisk multirum, hvor der både kan synges og spilles på instrumenter, laves motorikbane, gynges, danses og leges. 

Børnehaven har mange faste rutiner, hvilket er med til at gøre hverdagen tryg og forudsigelig for alle børn. Vi prioriterer arbejdet i mindre grupper, hvor der er fokus på nærvær, venskaber og gode mødeøjeblikke. Vi prioriterer ligeledes projekter på tværs af stuerne og holder fælles morgensang hver 14. dag for hele huset.

Hver torsdag samles alle førskolebørnene i "Klubben", og laver forskellige aktiviteter f.eks. længere ture ud af huset til skov eller strand, bowling, skøjtning, virksomhedsbesøg og mange andre sjove og lærende aktiviteter.

Vi arbejder med at skabe gode overgange fra dagpleje / vuggestue til børnehave. Vuggestuen går ofte på besøg hos børnehaven, og de ældste vuggestuebørn er med på børnehavens legeplads. Vi arbejder også med "Fri for mobberi", hvor alle børnehavebørn få en Bamseven, når de starter i børnehave, som kan være med til at skabe tryghed i overgangen. Vi arbejder også med "Fri for mobberi" børnemassage, hvor udgangspunktet er "den man rører, mobber man ikke".

 

Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os.

Børnehavens telefonnumre:

Kometerne: 30 50 02 73

Kosmokatten: 30 50 02 68

Skyerne: 30 50 02 51

Måneuglerne: 30 50 02 76

 

 

Dokumenter

Børnehavens velkomstfolder

Shape Created with Sketch.